Orange tur – Ridetur i klitter og strand i roligt tempo

Ca. 1,5 time

Rideture i Blåvand for +10 år med erfaring

Den orange ridetur er i klitter og strand i roligt tempo. Den er for dig, der er letøvet og ønsker at opleve Blåvands natur fra hesteryg – uden galop. Turen går gennem den smukke Ho Plantage og videre ned mod stranden, hvor du kan nyde det åbne landskab og den friske havluft ved Vesterhavet.

Vi rider i skridt og trav/tølt, og tempoet er roligt og kontrolleret. Islandske hestes stabile gangarter gør turen behagelig, selv over længere stræk, og giver mulighed for at fokusere på naturen og rytmen i ridningen.

Denne ridetur omkring Blåvand er ideel for ryttere, som gerne vil have en naturoplevelse med lidt mere variation end en ren begynder­tur – stadig med fokus på ro og sikkerhed.

For hvem:
Ryttere over 10 år med minimum 1,5 års rideerfaring.
Pris: 450 DKK / 60 EUR

Rolig ridetur i Blåvand

Den orange tur giver dig mulighed for at opleve turridning i Blåvand på en afslappet og harmonisk måde. Her har du god tid til at nyde de skønne omgivelserne. Når du rider gennem Ho Plantage og videre mod stranden, oplever du skiftet mellem skov, klitter og åbne vidder, som kendetegner området omkring Blåvand og Vesterhavet.

At ride i skridt og trav/tølt på islandske heste giver en særlig behagelig oplevelse, hvor du sidder stabilt og afslappet i sadlen. Tølten, som mange af hestene mestrer, gør rideturen blød og komfortabel. Det er med til at skabe en rolig rytme, der passer perfekt til naturoplevelsen.

Den orange tur er oplagt hvis du ønsker en ridetur i Blåvand, hvor der er fokus på sikkerhed, men hvor du samtidig får følelsen af frihed og bevægelse i det åbne landskab. Turen kombinerer rideglæde, natur og nærvær. Den er ideel som næste skridt efter en begynder­tur eller for ryttere, der foretrækker ridning uden galop.

This post is also available in: German